I blodet findes fedtstofferne kolesterol og triglycerid, som kan give åreforkalkning, hvis de findes i for høje koncentrationer. Kolesterol kan inddeles i det gode, beskyttende HDL, som man gerne må have meget af, samt det skadelige LDL. Hvis blodet indeholder mere kolesterol end nødvendigt, kan det aflejres på indersiden af pulsårerne. Senere aflejres også kalk i pulsårerne og dermed opstår åreforkalkning.

Åreforkalkning forsnævrer pulsårerne og kan til sidst få dem til at lukke helt til med en blodprop. Dermed får hjertet, hjernen eller et andet organ ikke den ilt og de næringsstoffer med blodet, som det har brug for. Dette kan resultere i en blodprop i hjertet eller et slagtilfælde.

Hvis blodets indhold af kolesterol nedsættes effektivt, kan man forhindre, at der kommer mere åreforkalkning. I nogle tilfælde kan åreforkalkning, som allerede er til stede, endda blive mindre. Behandling kan derfor forhindre blodpropper i hjertet og visse former for slagtilfælde, nedsætte behovet for by-pass operationer og forlænge livet.

For meget kolesterol kan skyldes, at der i kroppens celler er nogle små afvigelser fra det normale i de arveanlæg (gener), som styrer blodets indhold af kolesterol. Har man mange familiemedlemmer, der har haft en blodprop i hjertet i en tidlig alder, kan lægen anbefale, at f.eks. den pågældendes søskende og børn får målt, hvor meget kolesterol de har i blodet.

For meget kolesterol i blodet kan også skyldes anden sygdom som sukkersyge, for lavt stofskifte eller at man drikker for meget alkohol.

Følgende tal for kolesterol og triglycerid anses for at være normale:

Mange mennesker har tal på "den forkerte side" af disse grænser og som regel gør det ikke så meget. Det afhænger nemlig også af ens samlede risiko for at få en hjertesygdom.

Kilde:

Ole Færgeman, Professor, Overlæge, dr. med., Lægernes patientvejledning 2003, s.26.