Hvad er glutenallergi?

Glutenallergi (cøliaki) er en kronisk sygdom i tyndtarmen. Når man har glutenallergi, bliver man syg af at spise proteinet gluten, som findes i hvede, byg, rug og havre*. Glutenallergi kommer ofte i barndommen, men symptomerne kan opstå hele livet. Op mod 50.000 danskere har problemer med gluten. Symptomer på glutenallergi kan være:

  • Meget luft i tarmen
  • Tynd afføring
  • Underernæring
  • Forstoppelse
  • Nedsat blodprocent
  • Ledsmerter
  • Vægttab
  • Træthed
  • Dårligt humør

Hvad kan du selv gøre?

Når du har glutenallergi, er den eneste behandling at undgå gluten. Sygdommen kræver altså en livslang glutenfri diæt. Det betyder, at du ikke må spise hvede, rug, byg og havre*, og alle de fødevarer, der indeholder de kornsorter.

 

* Havre indeholder ikke i sig selv gluten, men produkter af havre indeholder ofte spor af gluten fra andre kornsorter og glutenallergikere bør holde sig til specialfremstillet havre.