En hyppig lidelse

Hver 10. dansker lider af irritabel tyktarm (også kaldet irriteret tyktarm, nervøs tyktarm eller tyktarmskatar). Ved irritabel tyktarm har man en ændret følesans og ændrede bevægelser i tyktarmen. Det er ikke farligt, men det kan være smertefuldt og generende.

Fibre stabiliserer tarmen, og HUSK® Psyllium-frøskaller letter derfor generne ved irritabel tyktarm.

Har du irritabel tyktarm, så har du formentlig ondt i maven med kolikagtige mavekneb. Din afføring er nogle gange hård og knoldet, andre gange har du diarré. Din mave puster sig ofte op, når du har spist, og du får det værst om aftenen. For en person med irritabel tyktarm kan en aften i selskab med gode venner eller familie derfor hurtigt blive til en pinsel, fordi flere retter mad, søde sager, sodavand, vin, øl og kaffe giver svære mavesmerter og tarmluft.

En dansk forskningsundersøgelse fra 2006 peger på, at sygdommen er en skjult forstoppelse. Afføringen hober sig op i tarmene og er længere tid om at komme gennem tarmene. Når afføringen bliver i tarmen i længere tid, så suges mere væske væk fra afføringen, som bliver hård og knoldet.

Du kan læse mere om irritabel tyktarm på www.netdoktor.dk.

Hvad kan du selv gøre?

Fibre stimulerer tarmens bevægelser og suger væske til sig. HUSK® Psyllium-frøskaller indeholder 85 % plantefibre, der opsuger væske og svulmer op. Det giver afføringen en blødere konsistens og tyktarmen noget at arbejde med. Du skal drikke rigeligt med væske, når du spiser ekstra fibre.

For at lette generne ved irritabel tyktarm er det vigtigt at få masser af motion og spise sundt – og især fiberrigt.

Det er også vigtigt, at du går på toilettet regelmæssigt. Det giver forstoppelse at holde på afføringen.

Nogle oplever, at bestemte fødevarer irriterer deres mave mere end andre. Hvis du oplever det, kan du prøve at undgå disse fødevarer i en periode.

Low FODMAP diæt

Diæten ”Low FODMAP diet” går ud på at reducere mængden af luftudviklende fødevarer, der også kan medvirke til tynd afføring. Nye undersøgelser viser, at 70 % af patienter med oppustethed, udspilethed, mavesmerter, maverumlen og luftudvikling i tarmen, kan få det bedre ved at følge FODMAP diæten.1 Diæten er udviklet i Australien af professor Peter Gibson, Monash University, og Susan Shepherd.

FODMAP er en forkortelse for følgende ord:

  • Fermenterbare – betyder at disse kulhydrater nedbrydes af bakterier i tyktarmen
  • Oligosakkarider – en gruppe af kulhydrater med mellem to og ti molekyler (enheder)
  • Disakkarider – en undergruppe af oligosakkariderne, og består af to molekyler (enheder)
  • Monosakkarider – et enkelt molekyle (enhed)
  • And – står for OG
  • Polyoler – kaldes også sukkeralkoholer og ender ofte på -ol

Ønskes flere oplysninger om FODMAP diæten, er der udgivet flere bøger om emnet.

HUSK® Psyllium-frøskaller er godkendt af Sundhedsstyrelsen som et naturlægemiddel til behandling af irritabel tyktarm, forstoppelse, diarré og forhøjet kolesterol.

1 Halmos E, Power VA, Shepherd SJ, Gibson PR, Muir JG. A diet Low in FODMAPS Reduces Symptoms of Irritable Bowel Syndrome. Gastroenterology 2014; 146: 67-75.