Kalk og fibre mod hyppig diarré

HUSK® med kalk er en blanding af HUSK® Psyllium-frøskaller, kalciumhydrogenfosfat og kalciumcarbonat. Du kan bruge blandingen hvis du har hyppig, svær diarré. Produktet virker mildt forstoppende. Fibrene i frøskallerne binder væske i afføringen og kalk neutraliserer de stoffer der irriterer tarmen. Tilsammen kan produktet stoppe svær diarré.

HUSK® med kalk fremstilles på Skanderborg Apotek og Glostrup Apotek. Det er normalt kun muligt at få udleveret præparatet mod recept. Du skal derfor kontakte din læge, for at få recept til HUSK® med kalk.

Recepten indleverer du på dit lokale apotek, som så sørger for at få produktet hjem.

Bivirkninger

Det høje fiberindhold kan i de første dage give mavesmerter og mere luft i maven. I sjældne tilfælde kan der opstå allergiske reaktioner.

Læs mere om HUSK® Psyllium-frøskaller i indlægssedlen for HUSK®.