Tarmen - et overset organ 16-9

Tarmen er måske et af de mest oversete organer

Vores tarme er på mange måder et af vores vigtigste og mest imponerende organer, men samtidigt måske også et af de mest oversete.

Din tyktarm huser 100 billioner beboere

Vores tarme er på mange måder et vigtigt og muligvis et af de mest imponerende organer, men samtidigt måske også et af de mest oversete. Vigtig fordi det er tarmene, der bl.a. optager næring fra den kost vi spiser, og imponerende fordi deres størrelse og funktioner er langt mere omfattende, end man umiddelbart tror. Oversete, fordi tarmene bare ikke har samme VIP-status, som eksempelvis hjerne, hjerte og lunger, hvilket er helt uretfærdigt.

Tarmene består af tre dele

Forestil dig dine tarme som en lang køretur, der skifter karakter undervejs. Noget af vejen glider trafikken fint. Andre steder er der lidt mere kø og det går lidt langsomt. Og hvis der er noget galt, stopper trafikken måske helt.

Dit tarmsystem er nemlig sammensat af tre dele – tyndtarmen, tyktarmen og endetarmen, der alle har deres forskellige karakteristika og funktion.

Tyndtarmen scorer næringen

Første del af dit tarmsystem er tyndtarmen. Den er ca. 3-4 meter lang, men hvad er mere interessant er tarmvæggens samlede overflade, som er på størrelse med en halv håndboldbane – sådan cirka.

Tyndtarmen nedbryder, hvad du nu end har spist af kulhydrater, fedt og proteiner. Det får den hjælp til af både bugspytkirtlen og galdeblære. Efter nedbrydningen går tarmvæggen i gang med at suge næringen ud, så du får ny energi.

Din tyktarm suger vandet

Næste stop er tyktarmen, som både har en anden form og kan noget helt andet. Det er din tyktarm, som blandt andet absorberer tarmindholdets vand, samt salte så afføringen får den rigtige konsistens og kroppen ikke mister for meget vand og salte.

Selvom tyktarmen kun er 1,5 meter lang, tager det ca. 24-48 timer at passere videre ud i endetarmen. Går det endnu langsommere, er det, at risikoen for hård mave opstår.

Tyktarmen er hjemsted for tarmfloraen

Det er også i tyktarmen, du har din mikrobiota. Din mikrobiota deltager nemlig i fordøjelsen, men stimulerer også dit immunsystem og bekæmper uønskede organismer. Altså ikke organismer, man kan se med det blotte øje.

Men din tyktarm er hjemsted for over 100 billioner bakterieceller, som sammen vejer cirka 1,5 kg. Du skal ikke blive urolig. Der er klart flest gode bakterier, som du meget nødigt vil undvære.

Endestationen

Sidste del af tarmen og fordøjelseskanalen er endetarmen. Her skiller din krop sig af med ufordøjelige madrester og affaldsstoffer. Turen gennem tarmen er slut og de sidste stiger ud.