Gravid og hård mave?
Træg mave og hård mave betyder, at afføringen bruger unormalt lang tid gennem tarmsystemet, og generelt er vanskeligere at få ud. Det er et almindeligt problem blandt gravide.
Hvad sker der med maven når du bliver gravid?
I forbindelse med en graviditet er der mange der oplever at få hård eller træg mave. Oplever du, at afføringen kommer sjældnere end tre gange om ugen, samt en stadig trykketrang eller stramninger i maven? Ja, det kan sagtens betegnes som hård eller træg mave.
Det er ikke kun gravide der rammes af dette, men graviditetsrelaterede hormoner kan fremme hård mave. Disse hormoner påvirker både tarmen og tarmbevægelserne og nogle fører til, at musklerne i tarmvæggene arbejdere langsommere med, at skubbe indholdet videre.
I og med at processen fra indtag af mad til afføring går langsommere, giver dette kroppen bedre tid til at optage væske fra tarmen, som igen kan bidrage til hård og tør afføring.
Hvorfor får jeg hård mave?
Der findes mange årsager til at du oplever hård eller træg mave. De mest almindelige årsager til hård eller træg mave er, at man som gravid måske bevæger sig mindre, drikker for lidt, spiser uregelmæssigt, går på toilettet uregelmæssigt, stress, det øgede pres på tarmen fra den voksende livmoder, samt hormonændringer.
I og med at afføringen bruger længere tid gennem tarmen og kroppen optager endnu mere næring og væske end normalt, er det meget vigtigt at du får nok væske.
Spiser du uregelmæssigt og går der længe mellem hver gang du spiser, kan det føre til, at fordøjelsesprocessen går i dvale.
Hvad kan jeg gøre?
Der findes nogle enkle ting du kan gøre, for at medvirke til at bevare din normale afføring og dermed dæmpe hård og træg mave:
- Du kan starte med enkel motion 30 minutter om dagen, for eksempel gå en tur eller tage trapperne i stedet for elevatoren – selvfølgelig kun hvis det er noget du er i stand til.
- Gå også på toilettet når du skal på toilettet, hold dig ikke.
- Drik rigelig med væske, spis mere fiberrigt mad og ikke mindst, spis regelmæssigt. Når det handler om at få flere fibre gennem kosten, er det vigtigt at du kombinerer dette med at drikke mere væske for, at tilstanden ikke skal forværre sig. Drik gerne et glas vand før og under måltidet.
Føler du, at du ikke får nok fibre igennem den almindelige kost med grove kornprodukter, frugt og grøntsager, kan du supplere med psyllium frøskaller. De bidrager til at holde din mave i gang og til at blødgøre afføring.
Psyllium frøskaller indeholder 85% kostfibre og de optager vand op til 40 gange deres egen vægt. I denne proces omdannes de til en gelé-agtig masse, som giver både maven og tarmen noget at arbejde med.
Se produkter med psyllium frøskaller her.