Oppustet mave 4-3

Oppustet mave - kender vi alle ikke det?

Oppustet mave – luft i maven er noget, vi alle har oplevet allerede fra barnsben. Det er helt naturligt, selvom lugt og lyde kan kalde på både rødmen og krøllede smil.

Oppustet mave – hvor kommer al den luft fra?

Oppustet mave – luft i maven er noget, vi alle har oplevet allerede fra barnsben. Det er helt naturligt, selvom lugt og lyde kan kalde på både rødmen og krøllede smil.

Nogle gange kan omfanget af luft i maven ligefrem være synligt. Man hæver op og må gå rundt med oppustet mave eller sågar ballonmave i nogle dage, indtil alt igen har stabiliseret sig i maven og tarmen.

Udefra og indefra

Men hvor kommer luften eller rettere gassen fra? Den kan både komme udefra og indefra. Eksempelvis sluger du meget luft, hvis du spiser for hurtigt, tygger tyggegummi eller ryger.

Kommer gassen indefra er det dine tarmbakterier, som producerer den, hvilket hænger sammen med, hvad du har spist. Især frugt samt ufordøjelige fibre i bønner, løg og kål kan give særlig meget luft i maven, men det skifter fra person til person. Nogle producerer meget luft. Andre meget lidt. Sådan er livet så lunefuldt.  

Det kan du gøre hvis du har oppustet mave:


Har du problemer med luft i maven, har du her nogle gode råd, som har hjulpet andre:

  • Spis langsomt – så sluger du mindre luft
  • Drop tyggegummiet
  • Nej tak til sodavand og andre drikkevarer med kulsyre i
  • Styr udenom ærter, bønner, blomkål, løg og fødevarer med sorbitol og xylitol
  • Har du mistanke om, at du ikke kan tåle laktose, lader du mælken stå
  • Dårlig fordøjelse kan give luft i maven – spørg på apoteket ift. dårlige fordøjelse

Til sidst en opfordring om at slippe gasserne ud, selvom du måske er lidt beklemt ved både lugt og lyd – ud med dem!

Holder du dem inde, risikerer du, at din mave svulmer endnu mere op og du begynder at få ondt.