Børn forebyg ondt i maven 3-4

Børn kan også få problemer med maven

Ligesom voksne kan børn også få problemer med maven, og gener som træg mave opstår ofte hos børn.

Selvom det er helt almindeligt, og de fleste både voksne og børn på et tidspunkt har oplevet at have træg mave, er det ikke rart, og det kan for både store og små resultere i mavesmerter og ubehag.

Børn og træg mave – sådan hjælper du dit barn til en god fordøjelse

Det er ikke sjovt for os voksne at have mavegener som træg mave, men når det rammer familiens mindste, er det endnu hårdere og kan føles frustrerende at være vidne til.

Vi har derfor samlet denne guide til, hvordan du som forælder kan hjælpe dit barn til en god fordøjelse og en god mavebalance. Bliver det ved, eller bliver barnet skidt, anbefales det altid at kontakte lægen, som kan hjælpe jer med, hvad I skal gøre for at komme generne til livs. 

Masser af leg og bevægelse!

Ligesom for os voksne har bevægelse og fysisk aktivitet også hos børn en gavnlig effekt på fordøjelsen.

Døjer dit barn med træg mave, er det derfor en god idé at sørge for at lægge op til nogle fysiske lege og aktiviteter, når I skal finde på, hvad I skal lave. På den måde bliver bevægelse en sjov del af barnets hverdag.

Masser af fibre til de små maver

Fibre er vigtige for, at fordøjelsen kan fungere, som den skal – og det gælder både for børn og voksne! Så sørg for at tænke masser af fibre ind i ugens måltider. De gode kostfibre får du blandt andet fra fuldkornsprodukter, frugt og grove grøntsager.

Vand, vand, vand!

Vand er vigtigt for, at de gavnlige kostfibre har noget at arbejde med, og afføringen bliver lettere at komme af med for dit barn. Så sørg for at tilbyde dit barn masser af vand og væske i løbet af dagen – særligt hvis han/hun døjer med træg mave. 

Hjælp dit barn til gode toiletvaner

Sidst men bestemt ikke mindst er det vigtigt at hjælpe barnet med at få begyndt nogle gode og nogenlunde faste toiletvaner og -rutiner.

Det kan fx være en god idé at foreslå barnet at gå på toilettet umiddelbart efter hovedmåltiderne, hjælpe dem til at finde den rette siddestilling og derudover at forsøge at skabe god tid og ro omkring toiletbesøget.

Vil du give dit barn et ekstra tilskud af fibre i hverdagen? Så er HUSK® Psyllium Mavebalance-seriens produkter i pulverform et godt valg.

Produkterne i pulverform kan anvendes af børn fra seks år. Pulverformen gør det let at røre tilskuddet op i et glas vand, juice, smoothie eller anden væske, som barnet foretrækker.